8 Cat gravemaskiner til Arkil A/S
Arkil A/S har netop været på indkøb hos Pon Equipment A/S og købt 8 nye Cat gravemaskiner. 2 stk. 301.7D, 3 stk. 308E2 CR, en 302.7D, en 305E2 CR og en 302.4D.
– Valget af maskiner har vi foretaget ud fra en kombination af pris og kvalitet. Og vores tidligere erfaringer med Cat maskiner er rigtig gode. Dem har vi været glade for, og det forventer vi også, at vi bliver af disse nye maskiner, lyder det fra divisionsdirektør Jan Schmidt, Arkil A/S.
Forude venter en masse nye opgaver for de netop indkøbte maskiner. Halvdelen af maskinerne er kompaktmaskiner med en noget mindre svingradius. Og det betyder noget, når man har opgaver i byerne.
– Fx skal to af 308 E2 gravemaskiner straks i gang med kloakerings- vandforsyningsopgaver her i Århus, siger Jan Schmidt.
Maskinerne er købt med serviceaftaler. Noget Arkil dog ikke altid har gjort.
– Men vi har ændret strategi. Og det har vi især på grund af den driftssikkerhed, det giver at have en serviceaftale. Et godt kvalitetsprodukt sammenholdt med en stærk serviceorganisation betyder rigtig meget for os, når vi skal købe maskiner ind. At det er et stort og kendt mærke betyder også, at I som forhandler og Caterpillar som producent er fremme i skoene, når det gælder den teknologiske udvikling, siger Jan Schmidt