Cat 962M læssemaskinen forøger dine kunders tillid til dig og din virksomhed

Pålidelig i alle arbejdsfunktioner. Uanset om du bruger den til transport- eller læsseopgaver på havne, sorteringspladser, i industrien eller ved anlægsarbejde. Indbygget smart teknologi gør maskinen til branchens mest økonomiske læssemaskine. Og sikrer, at du kan stole på maskinen, så dine kunder kan stole på dig. SE VIDEO NEDERST I ARTIKLEN.

Overvejer du at købe en ny læssemaskine? Så tjek lige vores Cat 962M læssemaskine, inden du beslutter dig.

– Maskinerne er udstyret med dynamisk vejesystem fra Cat. Også kaldet Payload, fortæller produktspecialist Mads Pontoppidan. Og fortsætter: – Skærmen i kabinen giver os forskellige informationer. Vi kan se vores last på lastbilen. Vi kan se, hvor mange skovle vi har læsset på lastbilen. Vi kan se, hvor mange ton, vi har i skovlen. Vi kan også se, hvem kunden er, og hvilket produkt vi er i gang med at læsse. Vi har et tip off mode, hvor du ligeså stille kan tippe af igen i bunken, hvor du får vist lasten, der bliver tippet tilbage, eller du kan tippe tilbage i lastbilen, siger produktspecialist Mads Pontoppidan.

Maskinen har 5 trins transmission, automatisk lock-up og automatisk differentiale spærre.

– Når maskinen accelerer kigger elektronikken på belastningen på motoren, og ud fra det foretager motoren et hurtigt gearskifte. Ligeså snart at hastigheden er høj nok, går den i lock-up mode, hvilket betyder et direkte træk uden om converteren. Hvis vi igen ændrer belastningen ved fx at køre ind i bunken igen, vil den gå ud af lock-up og gå direkte i converter-træk. Med de 5 trin har vi altid det rigtige gear at vælge imellem i forhold til belastning af maskinen, og dermed spare brændstof fordi vi kan holde motoromdrejningerne nede, siger Bo Mikkelsen.

Den automatiske lock-up i converteren betyder, at maskinen genkender, at hvis den går fra en transportopgave til en læsse opgave, så vil den ikke gå i lock-up.

– Man får ikke en pludselig acceleration, når man er på vej hen til lastbilen. Maskinen genkender simpelthen opgaven. Hvis vi laver en transportopgave igen, genkender maskinen, at vi nu er i gang med en læsseopgave og accelerer op igen, siger Bo Mikkelsen.

Det fuldautomatiske differentiale spærre har en speed-sensor i hvert hjul. Er der et hjulslip låser den automatisk akslen. Hvis maskinen har meget stor belastning på hjulene, når maskinføreren fylder skovlen i bunken, så låser den også differentialen for at sikre et korrekt vejgreb. Ved en bestemt kørehastighed eller ved et stort styreudslag, slår den også differentiale spæret fra for at spare brændstof og slid på dækkene.

– Maskinerne er udstyret med fæste hydraulik, 3 ventil, elektrisk styret parallelløft, som gør at gaflerne kan være vandrette hele vejen op og hele vejen ned. Derudover tool management, som gør, at du kan stille tryk og flow på de enkelte redskaber, siger Mads Pontoppidan.

Produktspecialist Mads Pontoppidan

Maskinerne opfylder de seneste emissionskrav. Maskinerne har to faste turboladere og ikke variable turboladere, hvilket gør, at maskinerne har langt højere driftssikkerhed.

– Maskinerne har partikelfilter og katalysator. Adblue på 2-2,5% forbrug i forhold til brændstof. Det giver meget lave driftsomkostninger. Derudover regenererer maskinen under drift. Det gør den cirka for hver 25. time. Du skal aldrig holde stille, og vi skal ingenting gøre, når vi laver service. Det er et levetids partikelfilter. Dvs. den kræver ingen service. Den kører maskinens levetid ud og skal aldrig renses, hvilket er lig med de laveste driftsomkostninger i markedet, siger Bo Mikkelsen.

Fakta:

Motorydelse 275 hk
Vægt: 21.100 kg
Tippelast, drejet 13.200 kg
Skovl 3,8 m3