Fire Cat læssemaskiner gemmer på mere, end øjet ser
HedeDanmark Anlægsgartnere (tidligere Skælskør Anlægsgartnere) udvider deres fokus på det grønne område og investerer nu i fire nye Cat læssemaskiner og en minigravemaskine for at imødekomme den øgede efterspørgsel. Firmaet går fra at leje til at eje deres egne maskiner.
Mere end hvad øjet ser
HedeDanmark Anlægsgartnere (tidligere Skælskør Anlægsgartnere) ekspanderer og satser de kommende år på at øge væksten på anlægsgartner området. HedeDanmark Anlægsgartnere undersøgte markedet for maskiner til netop dette område, og sammen med medarbejderne besluttede de sig for Cat´s 906M hjullæssere og Cat 301.7D mini gravemaskine med hydraulisk gravestik.
– Vi er i gang med at opruste og ekspandere. Vi går fra at leje vores maskiner til at eje dem. I den fase har vi været ude at undersøge markedet, og det gik op for os, at selv om Cat i første omgang tilsyneladende var dyrere, så følger der så meget ekstraudstyr med som standard, at Cat maskinerne også er konkurrencedygtige på prisen. Og dertil kommer, at Cat har et godt ry, så vi er ikke bekymret for kvaliteten, siger Carsten Rørmand, HedeDanmark Anlægsgartnere.
– Jeg fik en personlig demo af læssemaskinen herude hos jer, men vi har også taget vores medarbejdere med på råd, før vi tog en beslutning. Nogle af medarbejderne var ude at se og sidde i læssemaskinen på jeres udstilling på Have & Landskab. Det er vigtigt, at vi køber de maskiner, som medarbejderne er tilfredse med, siger formand Jesper Sørensen, HedeDanmark Anlægsgartnere.
Solen skinner på langvarige relationer
Købet af de fem nye Cat maskiner symboliserer også indledningen på et nyt samarbejde for begge parter.
– Det er første gang, vi handler med jer, og vi har stor tillid til, at I som forhandler af et verdenskendt brand også har en professionel serviceorganisation, der rykker ud, når vi har brug for det. Vi har været igennem en åben dialog med jer, og for os er det vigtigt med længerevarende relationer, siger Carsten Rørmand.
– Vi sælger maskiner, ja, men vi sælger i lige så høj grad et samarbejde, tilføjer salgskonsulent Jens Andersen, Pon Equipment. Vi har Caterpillars højeste forhandler-rangering med 5 stjerner, som er et bevis på, at vi råder over et professionelt værksted og udekørende mekanikere med høje krav til kvalitet og service. Og det er hele det set-up, vi nu stiller til rådighed i og med, at I har købt maskinerne med serviceaftaler, siger Jens Andersen.
Går en lysere fremtid i møde med maskindata
Aktiv brug af Cat teknologierne og aftaler om service gør HedeDanmark Anlægsgartneres forretning mere rentabel. Carsten Rørmand forventer, at han dermed kan udnytte maskinerne til det maksimale.
– Jeg kan forstå, at vi med Visionlink teknologien kender maskinernes placering, antal kørte timer og deres forbrug af brændstof. Det ser jeg som en klar fordel, når jeg skal fakturere vores kunder. Det er data, som virkeligt giver værdi for os. Samtidigt har vi helt bevidst købt maskinerne med serviceaftale, for så ved vi, at maskinerne altid er vedligeholdt og serviceret, som de skal, siger Carsten Rørmand.
– Vores specialister på kontoret kigger også med og holder øje med alarmer og fejlkoder. Vi kan fx se, hvis der skulle opstå vand i brændstofsystemet og så gå i dialog med maskinføreren og vejlede ham til at få tømt vandudskildningsfiltret, siger Jens Andersen.
Cat 906M læssemaskine:
Vægt – 5.600 kg
HK – 68 HK
Hastighed – 35 km/t
Løftekapacitet – høj tippelast pga. Cat’s specialkonstruerede rammeled
- Bom affjedring ved kørsel med høj fart
- Alt i 1 greb, så fokus kan være på opgaven
- Proportional styring af fremdrift ved maks. motoromdrejninger
- Justerbar reaktionsmønster af transmission og hydraulik afpasses efter den enkelte opgave
- Luksus førerhus med luft affjedret sæde og mange andre luksus detaljer
- Aktiv regenerering – kræver ingen indgreb fra føreren
Cat 301.7D mini gravemaskine:
Med den udskydelige gravearm forøges minigraverens gravedybde og rækkevidde med cirka 75 cm, så den totalt har en gravedybde på 3,1 m og en rækkevidde på 4,9 m. Maskinen bliver mere produktiv og reducerer behovet for at flytte maskinen i forbindelse med afretning og udgravning til rør. Funktionen betjenes med en proportional rullekontakt i joysticket, der giver fuld kontrol over graveudstyret. Samtidigt kan hastigheden på udstyret justeres trinløst.