ELEKTRISK SERVICE
GENERATORSTYRING & PLC´ER
Stol på vores brede erfaring med projektering og levering af komplekse PLC’er (Programmable Logic Controllers), hvis du står overfor en opgradering. Vi tilbyder en samlet pakke med udvikling, levering og installering. Alt lever naturligvis op til nutidens tekniske krav, samt godkendelser.
FEJLFINDING & OVERHALING AF GENERATORER
Hold dine generatorer i optimal stand med forebyggende vedligeholdelse og renovering i henhold til leverandørens specifikationer. Vi kan servicere alle lav- og højspændingsgeneratorer, af alle mærker. Vi tilbyder inspektion, afbalancering, måling og test af dine generatorer.
TERMOGRAFERING
Den sofistikerede teknologi bag termografering er i stand til at afsløre fejl, der kan have store konsekvenser, hvis ikke de udbedres omgående. Vi tilbyder termografering af alle typer tavler og generatorer, og udbedrer eventuelle defekter.
VIBRATIONSMÅLING
Slidte lejer og manglende opretning kan over tid medføre vibrationer, som kan ødelægge dit maskineri. Lad en årlig vibrationsmåling afsløre, om det er tid til opretning eller udskiftning af lejer.
SRO & SCADA PROGRAMMERING
Brugervenlige systemer til overvågning af vigtige installationer og processer:
PID-billeder med hurtig opdatering af data, eventlog med tidsmærkning, rapportering, alarmlog, service- og brugermenu, strømstyringssystem, historie- og trendkurver og online brugergrænseflade.
TAVLESERVICE
Vi anbefaler, at beskyttelsesudstyr af enhver type testes mindst en gang om året. Relæ indstillinger (eks. stop af motor ved alarm) samt analoge funktioner bør også inspiceres mindst en gang årligt.
Ved at anvende kalibreret præcisionsværktøj kan vi teste og justere de fleste beskyttelsesfunktioner og elektriske kredsløb, som kræver stor nøjagtighed.